Samarbejde med forældre
Forældre og de voksne i dagtilbuddet er vigtige voksne i barnets liv, derfor er det vigtigt at vi taler sammen og kan samarbejde til glæde for barnets trivsel, udvikling og læring

For at sikre en god start for barnet, er det vigtigt at have en god dialog med forældrene allerede inden barnet starter i institutionen. Her drøftes informationer, gensidige forventninger, viden om stedet og der lægges en plan for en god og tryg indkøring af barnet. Forældrene inviteres til at være med i de første dage. Det samme gælder i overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave.
Vi vil vise forældrene, at de er vigtige og værdifulde, samt gerne vil opbygge den gode relation med dem, derfor tilbyder vi også forældresamtaler i opstartsperioden efter behov.
Vi oplever forældrene oftere søger råd og vejledning i dagligdagen og deltager mere aktivt i møder omkring deres børns trivsel og udvikling. Der har i dagtilbuddet bl.a. været oplæg omkring neuropædagogik, samt hvordan vi, som forældre og pædagoger, kan hjælpe vores børn til, at blive trygge, tillidsfulde og glade børn, samt hvornår vi skal følge barnet og hvornår vi skal tage ansvar- på en kærlig måde, så barnet samarbejder med os. Emnerne var bl.a. gode venner, gode rutiner, mad, søvn, børn der er kede af det og meget mere blev drøftet.
Vi taler med forældrene løbende, om hvad børnene skal kunne mestre for at kunne indgå i børnefællesskaber. Fortæller hvilke børn de leger med og hvordan de kan støtte op om relationerne f.eks. via legeaftaler. Vi bruger vores faglighed til at fortælle forældrene hvad deres barn f.eks. har svært ved og en prioriteret fælles drøftelse af hvordan vi i samarbejde kan støtte op om barnets trivsel.
Forældreråd i afdelingerne
Alle afdelinger har et forældreråd, som vælges hvert år.
I forældrerådet kommer du tæt på dagligdagen i afdelingen. Du er med til at drøfte udvikling og tiltag i afdelingen, som har betydning for børnene og fællesskabet, fordi gensidig forståelse mellem forældre og medarbejdere om værdier og retningslinjer skaber rammerne for et godt samarbejde.
Som medlem af forældrerådet har du desuden mulighed for at blive afdelingens repræsentant i dagtilbuddets bestyrelse.
Bestyrelsen i dagtilbuddet
Som en del af vores bestyrelse, er du med til at sikre et godt samarbejde mellem forældre, medarbejdere og ledelsen på tværs af afdelingerne.
Du får indflydelse på hverdagen i dagtilbuddet, og du er med til at præge de beslutninger, som dagtilbudslederen træffer på dagtilbuddets vegne. I bestyrelsen har du mulighed for at bringe dine synsvinkler i spil, når I for eksempel skal udarbejde principper for dagtilbuddet f.eks. kost, udeliv osv.
Referater fra bestyrelsesmøder
-
2019-04-10_referat bestyrelsesmøde.pdf
-
2019-06-12_bestyrelsesmøde.pdf
-
2019-08-20_bestyrelsesmøde.pdf
-
2019-10-30_bestyrelsesmøde - konstituerende.pdf
-
Helhedsplan gellerup august 2019.pdf
-
Kostpolitik - brabrand dagtilbud (002).pdf
-
Vejledende eksempel på forretningsorden for dagtilbudsbestyrelser 2017.pdf

Brabrand Dagtilbud
Jettesvej 2, 8220 Brabrand
E-mail: DagtilbudBrabrand@mbu.aarhus.dk