Gå til hovedindhold

Søg job hos os

Vil du være med til at sikre børns trivsel udvikling og læring i en mangfoldig børneflok med børn fra Gellerup og Brabrand? Efter faglig refleksion at målrette den pædagogiske interaktion med det enkelte barn, den lille eller store gruppe af børn. Så søg job hos os

  • Læs op

Indhold

    Søg job hos os

    I Brabrand Dagtilbud fokuserer vi på kerneopgaven og hvordan vi kan understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring bedst muligt på trods af og i kraft af de ressourcer og udfordringer deres livsomstændigheder giver dem.

    Søg job hos os og mød fagligt stolte kolleger, der er klar til at sparre med dig og se din viden og erfaring som værdifuld i samarbejdet om børnenes trivsel, udvikling og læring!

    Pædagogik i Brabrand Dagtilbud

    Sådan søger du job hos os

    Vi er en del af Aarhus Kommune, hvor opslåede stillinger søges elektronisk.

    Find vores jobannoncer på aarhus.dk/job

    Du er dog altid velkommen til at sende en mail med en uopfordret ansøgning og et CV til den pædagogiske leder i den afdeling, du gerne vil arbejde i.

    Find vores kontaktoplysninger under kontakt os.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    Studerende hos os

    Når du er studerende hos os om det er lønnet eller ulønnet, bliver du en del af en personalegruppe, der vil dele sin viden og erfaringer med dig. Men de vil også modtage dine refleksioner over børn og den pædagogiske indsats til glæde for børnenes trivsel, læring og udvikling.

    Med baggrund i vores beliggenhed og en stor del af vores børn er udsatte eller fra udsatte familier tilbyder vi både social/special og dagtilbudspædagogik.

    Når du er i lønnet praktik hos os vil du have et vejledningsrum alene, men også sammen med dine medstuderende. Her øver vi faglig refleksion og sparring om din pædagogiske interaktion i dagligdagen. Vi omsætter vores teoretiske grundlag til den hverdag du møder.

    Du indkredser din pædagogiske faglighed og kommer nærmere på hvem du vil være som pædagog.

    Job i Aarhus Kommune

    Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

    Denne film er lavet til nye medarbejdere. Her kan du se, hvordan vi hænger sammen med skolen, klubben, Børn og Unge og hele Aarhus Kommune.

    Sidst opdateret: 17. juni 2024