I dagplejen er fællesskabet vigtigt, alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet og alle skal føle sig set og hørt. Med afsæt i læreplanstemaerne, har vi fokus på at skabe læringsmiljøer gennem hele dagen, vi tror på at børn udvikler sig gennem både leg, voksenstyrede aktiviteter og dagligdagsrutiner. Vi er opmærksomme på det enkelte barn udviklingsniveau og tilpasser udfordringer og forventninger til det enkelte barn.

I dagplejen kommer vi ud hver dag, vi er optaget af naturen og dens mange muligheder. Vi får frisk luft og bruger vores krop, vi taler om ting i naturen, hvor bor dyrene, årstidernes skiften osv, samler ting fra naturen som vi tager med hjem og anvender til kreative aktiviteter.

I dagplejen er det et tæt samarbejde med forældrene. I afleverer og henter ved den samme voksne hver dag og har derfor mulighed for at dele oplysninger om barnets dag eller andre ting vedrørende barnet . Det er vigtigt for os, at vi samarbejder om barnets trivsel, udvikling og læring, så vi sammen skaber de bedste forudsætninger for barnet.

Link til kontakt

Legestue

I dagplejen arbejder vi sammen i mindre legestuegrupper bestående af ca 3-4 dagplejere. Vi mødes i heldagslegestue i dagplejerens åbningstid én gang om ugen i dagplejehuset på Jettesvej.

Her synger, danser vi og har det sjovt. Børnene bygger nye venskaber og oplever glæden og sammenholdet i gruppen. Samtidig bruger dagplejerne legestuen som et læringsrum, hvor de kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden. I middagsstunden når børnene sover, har vi fælles faglig refleksion og arbejder med læringscirkler, videokodning, sprogstrategier og meget mere.

Gæstehuset

Gæstehuset har til huse på Jettesvej i forbindelse med legestuen. I gæstehuset er der ansat 3 gæstedagplejere, som dækker den daglige åbningstid fra kl. 6.30 – 17.00. Fredag til kl. 16.30.

Gæstehuset er der hvor dit barn får tilbudt plads når den faste dagplejer holder fri. I gæstehuset forsøger vi at skabe hverdag som barnet kender fra sin faste dagplejer. Derfor vil der være et tæt samarbejde mellem gæstedagplejere og de faste dagplejere. I gæstehuset deler vi os ofte op i mindre grupper, så feks en gruppe tager i skolen og laver blåmad og de mindste tager på biblioteket eller på legepladsen.

I gæstehuset har vi plads til 10 børn, hvor de 5 er fast indskrevne børn og de 5 er gæstepladser.

Traditioner og forældrearrangementer

Vi har flere arrangementer i løbet af året, fællesspisning, julehygge med luciaoptog og besøg af julemanden, bedsteforælderdag, fastelavn, udflugter samt sommeroptog med de andre afdelinger i dagtilbuddet. Vi er også gode til at bruge de mange legepladser og vores skønne omgivelser til fælles arrangementer og ture.

I dagplejen tilbydes dit barn tilbydes en sund, varieret og ernæringsrig kost i dagplejen. Såfremt dit barn skal have specialkost medbringes hjemmefra. Det er vigtigt at måltiderne er hyggelige og en positiv oplevelse for hele gruppen. Vi efterlever kommunens kostpolitik i dagplejen.

Kostordningen i hele Brabrand Dagtilbud indebærer at alle børn dagligt tilbydes et frokostmåltid. Der er ansat køkkenpersonale i alle afdelinger, som sørger for at børnene bliver tilbudt en sund og varieret kost, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Læs mere på:

http://www.altomkost.dk   

http://www.sst.dk 

Vi bruger fortrinsvis økologiske fødevarer og køkkenet har en økologiprocent på minimum 80%. Aarhus Byråd har vedtaget, at de offentlige institutioner i 2020 skal have en økologiprocent på mindst 60%.

Få yderligere information om Aarhus Kommunes generelle kostordning på aarhus.dk. 

Mål med kost i dagtilbuddet

  • At børnene lærer, at der er en sammenhæng mellem krop, kost og bevægelse. 
  • At børnene oplever det at spise sammen som noget rart og andet end blot en aktivitet for at blive mæt. 
  • At børnene introduceres for en sund og alsidig kost. 
  • At børnene udfordres sensorisk gennem bl.a. smag, tekstur og farve.
  • At børnene bliver mere madmodige samt deres madvaner udfordres.

Måltider i fuldkostordningen

Morgenmad 

Vi tilbyder morgenmad i alle afdelingerne fra kl. 06.30 - 08.00. Måltidet består fx af groft brød, A-38, hjemmelavet müsli og havregryn. Der tilbydes mælk og vand til morgenmaden. 

Formiddagsmad 

Kl. ca. 09.30 tilbydes børnene mellem 0-3 år et let formiddagsmåltid samt vand at drikke. Hvis sulten melder sig hos de større børn, tilbydes de ligeledes et let måltid.

Frokost 

Kl. 10.30 serveres frokostmåltidet. Der vil ugentligt være 1 suppe/grøddag, 1-2 rugbrødsdage samt 2-3 dage med varme retter, som varierer efter årstidens sæson. Der tilbydes vand til måltidet.

Eftermiddagsmad 

Her tilbyder vi børnene hjemmebagt rugbrød, brød, knækbrød mm. med smør, ost, pålæg og lignende.

Børnene medbringer selv frugt til eftermiddagsmaden.

Vi tilbyder mælk samt vand til måltidet.

Børnene må ikke medbringe chokolade, yoghurt, kage eller andre søde sager, medmindre det er aftalt med personalet.

Fødevarestyrelsens kontrolrapporter for afdelingerne i Brabrand Dagtilbud

Kontrolrapport - Væksthuset (Fælles køkken for Børnehusene: Stranden, Skoven, Engen og Bækken)

Kontrolrapport - Unimukken

Kontrolrapport - Viben

Vi stemmer om det

Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

Få indflydelse på hverdagen

I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.